Jeg savner dig. Jeg savner dig, så det gør helt ondt inden i. Jeg savner dig så meget at det eneste jeg har lyst til, er at råbe og skrige og ruske i dig, så du forstår det. Jeg har lyst til at sove, så jeg kan være sammen med dig igen - Men det eksisterer jo kun i mine drømme. Jeg savner da vi altid var sammen hver fredag. Det var vores dag. Nu er fredag bare fredag. Førhen var det dig og mig. Nu er det kun mig. Jeg venter på at du svarer eller skriver til mig. Men det er lidt ligesom om jeg venter på Godot. En dag får du tid og overskud til at skrive til mig igen. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Jeg glæder mig til at grine med dig igen. Men indtil da må jeg nøjes med at hører om dig og dit liv fra andre. Men jeg ved du har det godt. Jeg ved det hele, men jeg venter stadig på at du fortæller mig det. Jeg skal nægte at føle mig svigtet, selvom det er lidt det jeg føler.
Hvordan ved man at man savner nogle?
Det gør du, når det føles som om du mangler en lille del af dig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar