Kærlighed.

K. Æ. R. L. I. G. H. E. D.
9 bogstaver. Et ord. Et kæmpe ord. Men så mange betydninger. Et ord som så tit bliver misbrugt og voldtaget. Voldtaget af folk som ikke mener hvad de egentlig siger. Af mennesker, som leger med ubeskyttede og uskyldige hjerner. Jeg har selv kærlighed. Kærlighed til mine venner og veninder. Kærlighed til min familie. Kærlighed til min hund. Men en kærlighed som tager meget af min tid er kærligheden til min kæreste. Den kærlighed har jeg aldrig følt, med nogen anden. Det er noget helt specielt. Noget helt anderledes. Kærligheden til mine venner, veninder og familie har altid været. Den vil altid være der. Men kærligheden til ens kæreste er så fin. Ligesom en sæbeboble. Noget så smukt, men også noget af det mest skrøbelige i verden. Den kan briste når som helst, og når den gør bliver man skuffet og ked af det. Skuffet over at den bristede så hurtigt og at den ikke holdte noget bedre. Ked af det fordi det er slut. Eller måske er man mere lettet for at kærligheden endelig slap op? Nogle gange kan man godt bare få nok af kærlighed. Nogle dage er man bare kærlighedsløse. Men kærlighed er bare en sang, som ikke kan synges solo.