Slænget

Slænget. Mit slæng. Mit crew.
Jeg savner mit slæng. Jeg savner de gode gamle tider i Nørresundby. De tider, hvor man virkelig levede og man bare var røvligeglad med resten af verden. De dage, hvor vi var sammen konstant. Snakkede sammen. Hang ud sammen. Grinede sammen. Røg sammen. Drak sammen. Festede sammen. Blev vrede sammen. Vi kunne alt. Så længe vi bare var sammen, var det som om hele verden bare kunne komme an, uden at det ville røre os det mindste. Men tiderne ændre sig, og vi skulle jo alle hver til sit. Nu kan man vi være heldige, hvis vi ser hinanden hver anden weekend. Og så ellers kun til fest. Men vi har jo alle fået ny vennekreds. Startet nye steder. Møder nye mennesker. Og selvom jeg er pisse glad for min efterskole og de fantastiske venner der, savner jeg indimellem stadig mit gamle slæng. Nørresundbydrengene. Det slæng, der startede så småt, men mundede ud I at flere og flere folk kom med. Til sidst var vi faktisk en del. Den var på sit højeste, da det sluttede. Men vi samles igen til sommer. Sommer 2012 bliver episk! Det skal den. For vi har planer. J-J og jeg. Og det kan ikke gå galt!
Selvom jeg så tit brokker mig over Nørresundby, og hele tiden snakker om hvor meget jeg glæder mig til at flytte til København, har jeg alligevel indset at det er jo her jeg hører hjemme. I Nørresundby. Hos mit slæng. Ihvertfald indtil videre. Lidt endnu. Mens jeg er ung.
Livin' young, wild and free.