Tanke #30

Tanke #29

Er hoppet med på bølgen og lavet en tumblr. Men det er ikke mine egne billeder, jeg ligger ind. Selvom jeg ønsker det så højt. Ønsker at det var mig, der tog alle de gode billeder. Billederne med så meget følelse i. Men jeg har idéer. Idéer til hvordan MINE billeder skal se ud. Billeder af mennesker. Deres skønheder. Billeder af følelser. Billeder af hverdags ting, som man normalt ikke ligger mærke til. Billeder af ting, der normalt ikke ville være smukke eller unikke, men så snart de kommer i syne på lincen, sker der noget. Noget magisk. Noget der gør, at man lægger mærke til netop dette billede. Biller af personer, jeg holder så inderligt meget af. Billeder af personer jeg elsker. Har så mange idéer, men ingen steder af bruge dem henne. Hvem der dog bare havde et spejlreflekskamera..

Intet

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Eller hvad jeg tænker på, for den sags skyld. Det hele er kørt skævt. Det hele går helt ad helvede til. Tænker ingen tanker. Lytter kun til Suspekts tekster, for at distrahere min hjerne. Jeg sidder med en blandet følelse. Har brug for at komme tilbage til min efterskole, og væk fra alle de problemer der sker herhjemme. Men ved ikke om de har mere brug for mig herhjemme. Jeg vil bare så gerne stå til rådighed. Det kan jeg ikke, hvis jeg er i Bælum. Men kan ikke sige det til mine forældre. Jeg kan ikke sige det til nogen. Det må jeg ikke sige det til nogen De kan alligevel ikke hjælpe. Vi må klare det her selv.

Nogle sangteskter, beskriver bare præcis hvordan man har det

I need a room with a view
An armchair by the window
A cup of coffee and a cigarette or two
Watch the sky turn from hazy gray to black
Watch my neighbours go to work
And look exhausted and burned out when they get back
Thinking about you
Thank God for this beautiful view

Slænget

Slænget. Mit slæng. Mit crew.
Jeg savner mit slæng. Jeg savner de gode gamle tider i Nørresundby. De tider, hvor man virkelig levede og man bare var røvligeglad med resten af verden. De dage, hvor vi var sammen konstant. Snakkede sammen. Hang ud sammen. Grinede sammen. Røg sammen. Drak sammen. Festede sammen. Blev vrede sammen. Vi kunne alt. Så længe vi bare var sammen, var det som om hele verden bare kunne komme an, uden at det ville røre os det mindste. Men tiderne ændre sig, og vi skulle jo alle hver til sit. Nu kan man vi være heldige, hvis vi ser hinanden hver anden weekend. Og så ellers kun til fest. Men vi har jo alle fået ny vennekreds. Startet nye steder. Møder nye mennesker. Og selvom jeg er pisse glad for min efterskole og de fantastiske venner der, savner jeg indimellem stadig mit gamle slæng. Nørresundbydrengene. Det slæng, der startede så småt, men mundede ud I at flere og flere folk kom med. Til sidst var vi faktisk en del. Den var på sit højeste, da det sluttede. Men vi samles igen til sommer. Sommer 2012 bliver episk! Det skal den. For vi har planer. J-J og jeg. Og det kan ikke gå galt!
Selvom jeg så tit brokker mig over Nørresundby, og hele tiden snakker om hvor meget jeg glæder mig til at flytte til København, har jeg alligevel indset at det er jo her jeg hører hjemme. I Nørresundby. Hos mit slæng. Ihvertfald indtil videre. Lidt endnu. Mens jeg er ung.
Livin' young, wild and free.